Erhvervsintegration Nord
Tilgift og familiesammenførte personer PDF Udskriv Email
Aktiviteter - Aktiviteter

Tilgifte og familiesammenførte personer

Svendborg Kommune tilbyder tilgifte og familiesammenførte personer muligheden for at komme ud i en virksomhed i praktik, ansættelse med løntilskud eller i et ordinært job i løbet af deres 3 årige integrationsperiode.

Formålet med forløbene er sprogtræning og kendskab til den danske arbejdsmarkedskultur. Målet for mange er selvfølgelig også integration på arbejdsmarkedet og dermed i det danske samfund, så de bliver aktive skatteborgere. Praktikken er for det meste 1-2 dage om ugen, da personerne samtidig går til danskundervisning på LærDansk.

Erhvervsintegration Nord har med succes varetaget denne opgave for Svendborg Kommune siden 2006. Det forbedrer de nye borgeres talesprog væsentligt at blive en del af en virksomhed, og mange bliver tilbudt ansættelse med løntilskud eller ordinært job efter en kortere eller længere praktikperiode – afhængig af sprogniveauet og typen af job.

Vi mener det er meget vigtigt, at der bliver taget vare på nye borgere, og at de får hjælp til at blive integreret i deres nye land – sprogligt og fagligt. Mange af deltagerne har en uddannelse fra deres hjemland, som de selvfølgelig gerne vil bruge her i Danmark – og her er sproget den største udfordring for at det kan lykkes.

Tilgifte = personer der kommer til Danmark fordi de er blevet gift med en dansk statsborger. Personen bliver forsørget af sin ægtefælle. Kommunen skal tilbyde danskundervisning i de første 3 år, fra personen får opholdstilladelse i Danmark.

Familiesammenførte = personer der får opholdstilladelse i Danmark fordi de bliver familiesammenført med familie, som bor og har opholdstilladelse i Danmark.

Integrationsperiode = 3 år fra den dato, hvor personen får opholdstilladelse i Danmark.

 

Valid XHTML & CSS | Design by: LernVid.com